 |
| Maupiti |
https://picasaweb.google.com/flyngse/Maupiti?authuser=0&authkey=Gv1sRgCMzAq9C3mZ6kSg&feat=directlink
 |
| Maupiti |
Når man er blæst inde, kan man jo lige så godt få det bedste ud af det. Så vi henvender os til en lokal kitesurfer og spørger, om vi kan komme ud og kitesurfe. Yes yes, det kan vi godt finde ud af. Bom, det lyder jo fremragende. Fredag kommer han så forbi båden og siger, at lørdag fikser han noget surfing, nogle øl og grill. Luksus, siger vi bare. Så lørdag tager vi ind på kajen. Der er 2 biler, flere surfere og en kæmpe køleboks fyldt med kolde øl, pølser og koteletter. Vi får stukket en øl i hånden og får strengt at vide, at vi ikke må købe nogen øl eller betale dem for noget af det. Nå, den polynesiske gæstfrihed er ikke til at tage fejl af.
Vi får alle forsøgt med kitesurfingen, men det går sgu ikke rigtig godt for nogen af os. De er meget overbærende og når man ikke er på vandet, sidder man og drikker øl og hygger med guitaren.
For kort at opsummere, så kommer jeg ganske godt ud af det med de lokale surfere og får vist også drukket en øl eller to. Da vi kommer tilbage til båden, virker det i hvert fald kraftigt, som om jeg har holdt min egen fest. Inden båden formår jeg selvfølgelig også at misse dingyen - igen. Jep, godt man har kamera mm. i drybag.
 |
| Vai kitesurfer |
Vi skulle være sejlet tidligt om morgenen dagen derpå. Det gjorte vi ikke. Afgangen er hermed udskudt - igen. På en eller anden måde passer det mig egentligt meget godt. Jeg er begyndt at blive ret glad for Maupiti.
Vi kommer afsted om aftenen - og så er det ellers modvind og modbøljer. Dette gør at ALLE bliver ramt af søsygen i en eller anden grad. Jeg forsøger først at lave mad; dernæst tager Camilla over; og til sidst færdiggør Bjorn det. Pastasalat - Keep it simple, sailor.
For at toppe det hele af, så er en del af provianten ikke søsikret godt nok. Der ligger derfor upoppede popcorn ud over hele salonen, så man skal passe på, man ikke bliver forvandlet til en skøjteprinsesse, når søen river båden fra side til side og op og ned.
Jeg kryber til køjs - her rører intet mig, udover motoren med dens mekaniske støj, der larmer som en piloteringsmaskine. Dag vækker mig, for at få forklaret søkortet. Ved indsejlingen vækker Dag Bjorn og går selv i seng. Bjorn vækker så mig og siger, at jeg skal sejle ind med Andreas. Så går Bjorn i seng. [Hvad fanden skete der der?] Anyway. Det er en fin og simpel indsejling, der er godt afmærket. Det er nu meget rart, når der er markeret ordentligt.
Sådan kom vi til Bora Bora kl. 2 om natten og ankrede lige foran kajen ved hovedstaden, Vaitape.
 |
| Tyk mand fisker, Maupiti |
På Bora Bora får jeg endelig købt et nyt par sko. Jeg er sindsygt træt af at have leget hobbit de sidste 10 dage. Lige meget, hvad folk siger, så er mine fødder bestemt ikke lavet til at vandre på dårligt vedligeholdte betonveje og klipper.
Dykning på Bora Bora
Dagen derpå vil Camilla, Andreas, Dag og jeg ud og dykke sammen. (Karoline vil dykke med dykkercenter og Bjorn bestige et bjerg.) Vi får dykket, men det er ikke verdens bedste dyk. Vi får set en rokke og en masse farvede fisk. Ens forventninger er blevet lidt ødelagt efter Galapagos. Omvendt er det ganske luksus at have 2 sæt dykkerudstyr, 4 flasker og kompressor på båden.
En svær beslutning
Da vi kommer hjem fra dykket, har Tea (kitesurferen) skrevet en mail, om at han håber at se mig tilbage på Maupiti. De har tilbudt at lære mig at kitesurfe. Fåååg, så skal der tages en hurtig beslutning, da vi skal sejle samme aften. Jeg vil gerne sejle med videre, men jeg vil også gerne tilbage til paradisøen. Tankerne vælter rundt, som var det mikado. Det lette er at blive på båden. Det vilde og uforudsigelige er at tage til Maupiti alene og håbe, det går godt.
Det må der drikkes en kold øl på; og spilles et spil sudoku; og endnu en kold øl.
YOLO - You Only Live Once. Så må man jo tage chancen, så man ikke skal leve med noget man fortryder resten af det ganske korte livet. Intet er planlagt, men jeg vil til Maupiti og lære at kitesurfe.
Så blev det til, at jeg må pakke mine ting hurtigt og finde et sted at bo.
Jeg får pakket det hele og kommet i land, hvor Bjorn og Karoline skal hentes. Efter et stykke tid finder jeg ud af, jeg har glemt en meget vigtig ting - mit pas!
Nå, men jeg skal også skrives ud af bådens papirer. Så løsningen bliver, at jeg sover på båden endnu en nat. Den lokale bartender er så sød at tilbyde sin hjælp med noget billig (Bora Bora-priser) overnatning næste dag.
 |
| Guitarhygge, Maupiti |
Jeg tænker, de gerne vil sejle hurtigt, så jeg står op kl. halv 7, da politistationen åbner kl. 8. Det tænker Kaptajn Andreas tilsyneladende ikke, da han først står op sent på formiddagen. Han tager så, i første forsøg, på politistationen uden papir og pas. Så det ender med, jeg først kommer i land efter middag. Jeg får en Garden Bungalow med døde kakkelakker og andet kryb, havudsigt, en rigtig seng, ferskvandsbad, tøjvask og ikke mindst noget privatliv!
Stempler i passet er overvurderet
Jeg må tage penge ud, da der ingen bank er på Maupiti og jeg har sådan ca. 0 lokale pesetas. Officielt er jeg heller ikke i landet, da jeg blev udklareret sammen med båden. Så hen på politistationen (selvfølgelig efter kl. 2, da de holder siesta - ikke at forveksle med fiesta). Her kigger politimanden på mig og siger bare "Frederik?". "Øhm, ja." Jeg får forklaret, at jeg gerne vil have et stempel eller noget andet, så jeg stadig er i landet. Han går om i baglokalet og kommer tilbage. Han har bare streget udklareringen over med kuglepen og skrevet "cancel". Derefter spørger han mig, om det er OK. Hvordan fanden skulle jeg vide det. Jeg vil jo bare gerne kunne komme ud af landet igen. Ikke desto mindre, så blev det løsningen.
Jeg synes, mit pas begynder at bestå af relativt mange håndskrevne noter.
 |
| Maupiti |
Så i morgen (torsdag d. 1. august) tager jeg færgen til Maupiti. Så må vi se, hvad der sker.
PS Jeg har derudover besluttet mig for at komme hjem til Danmark; så jeg når studiestart, i starten af september, og kan få mit gamle job tilbage. Hint hint: Det betyder, jeg mangler et sted at bo i Kbh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar