Maupiti - I'm back!
Så var beslutningen, om at stå af, taget. Jeg får taget færgen til Maupiti. Og der er selvfølgelig delfiner hoppende rundt i havet. Det var ligesom, da vi forlod Maupiti for et par dage siden, hvor delfinerne kæmpede om at hoppe højest og en lavet en tripleskrue i luften. Helt fantastisk.
Jeg ankommer til øen med alt mit lort. Jeg kan ikke forstå, hvordan mine tasker er blevet så meget mindre på 4 måneder. Så jeg har 2 poser med gejl - udover min 80 L rygsæk og min "lille" taske.
Der står ufattelig mange mennesker på kajen. Men ingen til mig. Tager alt mit habengut og blaffer mig et lift til posthuset (centrum), hvor jeg finder Teas kone, Marereva, som giver mig et lift til der, hvor de er ude at kitesurfe. Således bliver alle taskerne smidt under en palme og så kan man lige så godt komme i gang med træningen med det samme.
Tea er dog lidt overrasket, da han troede jeg ville komme tilbage med Seaventure og hele besætningen. Sådan er der lidt misforståelser nogle gange.
Beach bungalow og bådhus (Pension Marau)
Jeg får en strand bungalow at bo i de første par dage, men derefter er alt optaget. Men det skal vi nok finde ud af. Jeg er bare glad for at have et tag over hovedet. Jeg har dog også et fuldt badeværelse med brusebad og spejl(!). Og der er elektricitet og privatliv. Det er rent lågsus.
Jeg virker åbenbart meget vagabondagtig, da Tea spørger, om jeg har noget håndklæde og sæbe. Og han tror ikke på mig, så jeg får begge dele.
Der er kun 2 gæster, da jeg ankommer; men der ankommer 2 til dagen efter. Efter et par dage ankommer der 8 til. Så her bliver jeg nødt til atflytte ud af bungalowen og ned i bådhuset. Det ligger heldigvis også på stranden (bare på den anden side af atollen (som er ca. 500 m. bred). Der er ingen elektricitet eller vand, men efter at have ryddet lidt op, fejet og vasket gulv, er her perfekt.
Al overnatning på Maupiti er fuldstændig optaget, så flere turister (med flybilletter) kan ikke komme hertil. Fryd på dåse.
Hvaler i baghaven
Det er ganske fantastisk at vågne op om morgenen, tage sin kaffe, sætte sig ned til vandet og så ellers bare se på hvaler. De pruster, svømmer, hopper og dykker. Det bliver man nu aldrig rigtig træt af.
Baghaven, eller nærmere hele øen, er fyldt med myg og krabber. Det vil sige, man skal passe lidt på, hvor man går, for ellers ender man som Ronja Røverdatter, når hun møder rumpenisserne.
Bådkulturen fortsætter
Den del af bådkulturen, jeg godt kan lide, fortsætter. Vi snakker meget med de ankrede både, der inviteres til middag og kaffe de forskellige steder, og vi tager på ture sammen. Dette gør bl.a. at vi møder den spanske båd Sikkim (Sikkimroundtheworld.com) med 3 unge spanske gutter, der taler ganske godt engelsk, dog med en seriøs spansk accent. De siger fx "Hrello, hrow arrre you" og griner sådan her: "Hra hra hra hra hra".
Manta rays (rokker)
Når vinden ikke er til at surfe, så må man jo lave noget andet. Vi får derfor snorklet på en 'manta ray cleaning station' lige ved passet, hvor de store rokker kommer hen for at blive renset af andre fisk. Rokkerne har et vingefang på ca. 4 m. og der er en sigtbarhed på godt 25 m. Først er der en rokke, så kommer to til, dernæst en til. Så nu er der 4 rokker i alt. Nogle af dem svømmer væk, mens andre kommer til. Og dybden er kun 8 m., så man kan sagtens fridykke ned og se dem nedefra. Helt fantastisk.
Et par dage senere dykker vi det samme sted. Så kan man ligge på bunden, lige under rokkerne, og glo op på dem, kun 30 cm. over en selv.
Anaconda
Jeg ser den første danske båd, siden jeg forlod Danmark, i starten af april. Dem må jeg ud og sige hej til. Det er Anaconda med danske Jan og amerikanske Laura ombord. De har sejlet rundt omkring i verden i temmelig mange år nu. De har dog også torpederet et af de grønne mærker i sejlrenden på vejen ind i lagunen. Uheldigvis er mærker ikke bøjer, som i Danmark, men en betonklods med mærket ovenpå. De har derfor både smadret bøjen, revet hul i sejlet og banket et hul i skroget.
Løsningen på dette er at hæfte spilerfaldet og en styrbordline i ankerkæden, så de kan krænge båden. Derudover har de placeret et kontraanker til bagbord midterklampe, så båden ikke svinger. Således kan båden krænges, så hullet er over vandlinjen - og de kan lægge et par lag glasfiber og male. Ganske simpelt og meget effektivt.
De har derudover spurgt, om jeg har lyst til at sejle med dem. Det bliver ikke denne gang, men jeg kunne sagtens forestille mig at komme tilbage til dem på et senere tidspunkt. Men nu vil jeg tilbage til Danmark.
Således gik der kun 3 dage siden jeg forlod Seaventure til jeg fik et andet tilbud.
De har endvidere en masse dykkerudstyr og kompressor, så det var Anaconda og Sikkim, jeg var ude at dykke med på Manta Ray Cleaning Station.
En aura omkring mig
Laura, fra Anaconda, har sagt, at jeg har sådan en dejlig aura omkring mig - og altid smiler. Ha, tag den... Alle der mener, jeg blot er en tør, kedelig, umenneskelig, økonom, der kun kigger på tal.
Spring Break Maupiti
Hollandske Edgar kunne så godt lide Maupiti og stemningen, at der med jævne mellemrum blev råbt SPRING BREAK MAUPITI med en gejst, som var det paradis, han havde fundet.
Det hele fungerer også mere eller mindre som en sommerlejr, hvor alle er venner. Alle hjælper med at bære bagage, lave mad og vaske op. Det er nu ikke det værste sted at tilbringe et par uger.
Vi ses. Sikkim er sejlet, men Nighthawk er kommet ind.
Så var beslutningen, om at stå af, taget. Jeg får taget færgen til Maupiti. Og der er selvfølgelig delfiner hoppende rundt i havet. Det var ligesom, da vi forlod Maupiti for et par dage siden, hvor delfinerne kæmpede om at hoppe højest og en lavet en tripleskrue i luften. Helt fantastisk.
 |
| Delfin |
Der står ufattelig mange mennesker på kajen. Men ingen til mig. Tager alt mit habengut og blaffer mig et lift til posthuset (centrum), hvor jeg finder Teas kone, Marereva, som giver mig et lift til der, hvor de er ude at kitesurfe. Således bliver alle taskerne smidt under en palme og så kan man lige så godt komme i gang med træningen med det samme.
Tea er dog lidt overrasket, da han troede jeg ville komme tilbage med Seaventure og hele besætningen. Sådan er der lidt misforståelser nogle gange.
Beach bungalow og bådhus (Pension Marau)
Jeg får en strand bungalow at bo i de første par dage, men derefter er alt optaget. Men det skal vi nok finde ud af. Jeg er bare glad for at have et tag over hovedet. Jeg har dog også et fuldt badeværelse med brusebad og spejl(!). Og der er elektricitet og privatliv. Det er rent lågsus.
Jeg virker åbenbart meget vagabondagtig, da Tea spørger, om jeg har noget håndklæde og sæbe. Og han tror ikke på mig, så jeg får begge dele.
 |
| Min bungalow |
 |
| Med dobbeltseng |
 |
| Med eget badeværelse |
Der er kun 2 gæster, da jeg ankommer; men der ankommer 2 til dagen efter. Efter et par dage ankommer der 8 til. Så her bliver jeg nødt til atflytte ud af bungalowen og ned i bådhuset. Det ligger heldigvis også på stranden (bare på den anden side af atollen (som er ca. 500 m. bred). Der er ingen elektricitet eller vand, men efter at have ryddet lidt op, fejet og vasket gulv, er her perfekt.
Al overnatning på Maupiti er fuldstændig optaget, så flere turister (med flybilletter) kan ikke komme hertil. Fryd på dåse.
 |
| Midt bådhus |
 |
| Med 2 etager |
 |
| Jeg sover på 2. sal |
Hvaler i baghaven
Det er ganske fantastisk at vågne op om morgenen, tage sin kaffe, sætte sig ned til vandet og så ellers bare se på hvaler. De pruster, svømmer, hopper og dykker. Det bliver man nu aldrig rigtig træt af.
Baghaven, eller nærmere hele øen, er fyldt med myg og krabber. Det vil sige, man skal passe lidt på, hvor man går, for ellers ender man som Ronja Røverdatter, når hun møder rumpenisserne.
 |
| Eremitkrebs |
Bådkulturen fortsætter
Den del af bådkulturen, jeg godt kan lide, fortsætter. Vi snakker meget med de ankrede både, der inviteres til middag og kaffe de forskellige steder, og vi tager på ture sammen. Dette gør bl.a. at vi møder den spanske båd Sikkim (Sikkimroundtheworld.com) med 3 unge spanske gutter, der taler ganske godt engelsk, dog med en seriøs spansk accent. De siger fx "Hrello, hrow arrre you" og griner sådan her: "Hra hra hra hra hra".
Manta rays (rokker)
Når vinden ikke er til at surfe, så må man jo lave noget andet. Vi får derfor snorklet på en 'manta ray cleaning station' lige ved passet, hvor de store rokker kommer hen for at blive renset af andre fisk. Rokkerne har et vingefang på ca. 4 m. og der er en sigtbarhed på godt 25 m. Først er der en rokke, så kommer to til, dernæst en til. Så nu er der 4 rokker i alt. Nogle af dem svømmer væk, mens andre kommer til. Og dybden er kun 8 m., så man kan sagtens fridykke ned og se dem nedefra. Helt fantastisk.
Et par dage senere dykker vi det samme sted. Så kan man ligge på bunden, lige under rokkerne, og glo op på dem, kun 30 cm. over en selv.
 |
| Morgenmad med Sikkim |
Anaconda
Jeg ser den første danske båd, siden jeg forlod Danmark, i starten af april. Dem må jeg ud og sige hej til. Det er Anaconda med danske Jan og amerikanske Laura ombord. De har sejlet rundt omkring i verden i temmelig mange år nu. De har dog også torpederet et af de grønne mærker i sejlrenden på vejen ind i lagunen. Uheldigvis er mærker ikke bøjer, som i Danmark, men en betonklods med mærket ovenpå. De har derfor både smadret bøjen, revet hul i sejlet og banket et hul i skroget.
Løsningen på dette er at hæfte spilerfaldet og en styrbordline i ankerkæden, så de kan krænge båden. Derudover har de placeret et kontraanker til bagbord midterklampe, så båden ikke svinger. Således kan båden krænges, så hullet er over vandlinjen - og de kan lægge et par lag glasfiber og male. Ganske simpelt og meget effektivt.
De har derudover spurgt, om jeg har lyst til at sejle med dem. Det bliver ikke denne gang, men jeg kunne sagtens forestille mig at komme tilbage til dem på et senere tidspunkt. Men nu vil jeg tilbage til Danmark.
Således gik der kun 3 dage siden jeg forlod Seaventure til jeg fik et andet tilbud.
De har endvidere en masse dykkerudstyr og kompressor, så det var Anaconda og Sikkim, jeg var ude at dykke med på Manta Ray Cleaning Station.
En aura omkring mig
Laura, fra Anaconda, har sagt, at jeg har sådan en dejlig aura omkring mig - og altid smiler. Ha, tag den... Alle der mener, jeg blot er en tør, kedelig, umenneskelig, økonom, der kun kigger på tal.
Spring Break Maupiti
Hollandske Edgar kunne så godt lide Maupiti og stemningen, at der med jævne mellemrum blev råbt SPRING BREAK MAUPITI med en gejst, som var det paradis, han havde fundet.
Det hele fungerer også mere eller mindre som en sommerlejr, hvor alle er venner. Alle hjælper med at bære bagage, lave mad og vaske op. Det er nu ikke det værste sted at tilbringe et par uger.
Vi ses. Sikkim er sejlet, men Nighthawk er kommet ind.
Arwwwwww.....jeg vil til Maupiti!!!!
SvarSletKH Lene C