torsdag den 30. maj 2013

Meget laaang sejltur fra Galapagos til Picairn


Sejltur fra Galapagos til Pitcairn, Kageskibet, Norges nationaldag, fødselsdage, mad, mad, mad og kager
(Desværre ikke så mange billeder, da internet på Pitcairn er dyrt og langsomt.)

Farvel Galapagos

Dag 0
Vi starter med, at alle kommer ombord efter den klassiske obligatoriske internettur, som alle lige skal på, inden hvilken som helst lidt længere sejlads. Herefter skal det sidste klargøres: Et rebehul i storsejlet skal sys; det sidste skal stuves væk; og jeg laver Galapagos' sidste nadver, hvilket er pastatomatsovs, som alle elsker.
Så sejler vi afsted i mørket. Farvel til Galapagos og den spansktalende verden. Og farvel til mig som tolk, for alle ved, at jeg i hvert fald ikke taler fransk.

Dag I
Dagen starter for mig med nattevagt fra 4-6, efterfulgt af mere søvn. Da klokken slår 10, er det tid til Bjorns Bootcamp. Nu skal der trænes, så vi ikke bliver til små forædte børn af Moder Jord. Nej, vi skal ikke fanges af dovenskabens ugidelige dvaskhed.
Pøsen (spanden) mistes, da en har bundet et meget dårligt pælestik.
Man skal huske sine vitaminer, så man ikke får skørbug. Derfor vælger jeg at tage mod en "C-vitamin booster", som jeg forsøger at sluge uden egentlig at tænke over, at den faktisk er på størrelse med en Superpiratos. Den sætter sig selvfølgelig fast i halsen, hvorefter Karoline hånende siger, det er en brusetablet. Flot Frederik.
Til aftensmad får vi vege-lasagne og salat. Dvs. lasagne med vegetarisk kød, der ifølge pakken "smager helt som normalt kød". Der kan man så overveje, hvor grænsen for falsk varebetegnelse går. Men middagen som helhed var ikke mindre end fantastisk og kokken hed Karoline.

Dag II
I dag kom de første sms'er ind på sattelittelefonen - og hvem skulle have troet, at den labgbenede (spar) bonde-fanger Petronella skulle sende en besked så langt. Ikke desto mindre, så var den til mig - Juhu. Derudover har Karoline og jeg lavet en origami-sejlbåd.
Til aftensmad fik vi linsesuppe kokkeret af Camilla.

Dag 3
Det blæser op og vi sætter ny fartrekord (over grund) med 9,9 knob. Sejlene rebes og vi sejler det meste af tiden med dobbeltrebet storsejl og stagfok. Vinden fører også bølger med sig. De vil også ind i kahytten, så det skal de da have lov til. Således har vi åbnet alle luger, hvilket medfører at kartoflerne (indpakket i svenske aviser, hvilket Bjorn endnu ikke ved, da han stadig tror, han skal læse dem, selvom de er fra 2012), får sig en uventet morgenskylder.
Vi får banankage om eftermiddagen og til aftensmad får vi det sædvanlige (spaghetti kødsovs), hvor kødet selvfølgelig er fra dåse - 'ham in a can'.

Dag 2+2
Vi sejler stadig kun med rebet store og stagfok. Der er nu så godt gang i vejret, at vi laver for meget strøm med solpaneler, vindmølle og slæbegenerator (vandmølle). Nej en 'smart charger' er ikke en del af udstyret.
Der var 1, der var 2, og der var 3 fisk på krogen. Så fiske-kokos-suppe til aftensmad og ceviche til i morgen. Alle fiskene er mahi-mahi aka dorados, en helt almindelig hvid fisk, som smager ganske godt.
Toplanternen er gået igen, på trods af, at jeg fiksede den på Galapagos. Sikke noget juks.

Dag V
Der var 4, der var 5, på fiskekrogen. Så i dag fik vi ceviche til frokost og fisketortillas til aftensmad. Derudover fik vi kakao-kokos-kugler med masser af smør. Og da 90 procent af alle nordmænd spiser tacos/tortillas om fredagen, skulle vi da også have fredagsøl.
Vi har nu kun 114 æg tilbage af de 240 æg, vi købte i Salinas, inden vi tog mod Galapagos. Og de holder sig fint, da jeg vender dem ugentligt, så blommen ikke sætter sig fast på skallen, så æggene rådner. Så rationering: maks 6 æg om dagen.
Vi har derudover indset, at vi også må rationere løgene. Så der er maks 1 løg per dag, til os alle sammen.
Dagens gøremål var, at Karoline og jeg 'byggede' et fiskebord, som vi kan lægge oven på vores cockpitbord. Det er der så bundet liner i, så det kan smides over bord og rengøres af havet, mens cockpitbordet ikke bliver helt fisket til - Det er der jo ingen ben i.

Dag seks
Dagen hvor jeg serverede grilmad i rum sø, med store bølger og stiv vind. Og selvfølgelig øl hertil.
Hertil kommer, at alle sejl bliver sat, da vinden har løjet.
Dagens kage: banankage med chokoladestykker og et twizt af passionsfrugt.

Dag 7
Solen er nu begyndt at stå "sent" op, da vi ikke har tidszonereguleret vores kronometre.
Det blæser op, så vi får rebet sejlene ned i løbet af morgenen, så vi nu kun sejler for dobbeltrebet store og rebet stagfok.
Dagen byder både på skægtrimning og den 6. fisk, som vi gider at hive ombord og rense. Da vi har fisk på køl fra tidligere, bliver der både kokkeret sushi og fiskepinde med tilhørende aioli. Mums filibaba. Efterfølgende til dette pragtmåltid kommer en lavine af forfriskninger: først cuba libre, dernæst vin rouge de pap, afsluttet af endnu en omgang cuba libre. Sådan er livet på Stillehavet.

Sushi og fiskepinde
Dag VIII (fredag)Nu har vi sejlet en uge - og vi er ikke engang halvvejs...
Kl. 05.45 lyder der er et 'dunk' - Bjorn er faldet ud af sin køje.
Camilla har valgt at forkæle os i dag. Vi får BLT-sandwicher (Bacon, Lettuce and Tomato) på nybagt franskbrød til frokost - yummi. Dernæst bruger vi de sidste bananer (dem som Bjorn ikke har jokket fuldstændigt til plukfisk) til banan-chokoladestykker-kage. Og til sidst får vi linsesuppe til aftensmad.
Det er også fredag og dermed dagen for fredagsmøde. Her skal vi snakke om stort og småt - og det handler primært om alkoholindtaget under sejlads denne gang. Men da det er fredag, så skal vi også have lakridser. Det bliver der sat pris på, som var det vand i Sahara.
Vi slutter aftenen af med, at vi alle ser Hobitten.

Dag 9
Og der var 7 på fisketur. Så er den syvende mahi mahi hevet ombord og renset. Den skal dog først spises i morgen, da det er Andreas, der har maddag - og han er mentalt allergisk overfor fisk.
Båd i sigte. Der er nu gået 5 siden, vi sidst så et andet skib. De sejler lige foran os. De kalder os op. De vil snakke på spansk. Så det bliver mig, der er radiomand.
-Goddag.
-Goddag.
-De fisker tun og dorado (mahi mahi).
-Vi har kun fanget dorados.
-De har været afsted i 30 dage og har 2 måneder igen.
-De har fanget 2 ton fisk.
-Vi har fanget 0,001 ton fisk.
-Ha ha.
-Vi er 6 personer ombord.
-Deres besætning er på 27.
-Vi har 3 kvinder.
-De har 0 kvinder, men de burde have nogen, som til at lave mad til dem.
-Farvel.
-Farvel.
Sådan. Det var dagens højdepunkt. Wuhu. Living la vida loca. Living on the edge.
Hov. De kalder os op igen. Denne gang tilbyder de gratis tun, som de er igang med at hive op. Vi skal bare sejle hen til dem. Men de er allerede langt væk og langt fra vores kurs. Så vi holder kursen og får ingen tunfisk denne gang.
Dagens middag består af pasta med tilhørende tomatsovs spicet op med div. dåser. Og derefter, så regnede det! På den måde, finder man også ud af, hvilke luger, der er tætte - og det er absolut ikke dem alle, da det regner direkte ned i salonen.

Dag X
Jeg har mavepine. Jeg siger nej til øl. Så må det være slemt.
Den ene fiskeline vikler sig sammen med slæbegeneratoren.
Vi får baccalao til aftensmad.
Vi spiller spil om aftenen.

Dag elleve
Det regner ganske meget.
Vi er nu halvvejs (distancemæssigt).
Mavepinen er ved at være overstået.
Det føles som om, vi har Phoebe (fra Friends) med ombord, da Karoline prøver at lære at spille guitar. (Her skulle der være rt youtube-link til et friends-klip, hvis der havde været hurtige forbindelse.)
Til aftensmad får vi thai med veggekød og kålsalat.

Dag 12
Dagen skal gå med syning af storsejl, sejl op, sejl ned, sejl op, autopilot, håndstyring, autopilot, håndstyring og madlavning.
Til middag får vi sur-sød wok kokkeret af mig! Og det smagte ikke mindre en himmelsk.
Om aftenen laver vi tiramisu til dagen derpå. Det er noget af en udfordring at lave på søen: da vi ikke har mascarpone, men flødeost; vi ikke har masala, men rom; vi ikke har kakao, men kakaodrik; vi skal piske æggehviderne stive med et defekt håndpiskeris; dernæst piske blommer med sukker; dernæst med osten; og så skal det hele gøres med en gyngende båd og uforudsigelige bølger. Så lad os bare sige, at det tog sin tid.
Juhu, første SMS fra Papa Peter.


Sejlsyning
Dag 13
Dagen, hvor både Karoline og Bjorn har fødselsdag - også på år.
Natten er fuld af vejr, så der bliver håndstyret ganske meget. Jeg bliver vækket kl. 6, da det er tid til min 2-timers vagt. På med fuldt sejlertøj, for første gang, og så ellers ud i den meget sorte morgen. Jeg håndstyrer i 1,5 time; men det er slet ikke så slemt, når man holdes tør af sejlertøjet og med selskab af fransk rapmusik. Camilla står tidligt op og bager boller og laver kaffe. Fødselsdagsbørnene skal vækkes med maner; så det bliver både med sang og truthorn - og så er der ellers morgenbord og gaver.
Vi sejler kun for dobbeltrebet store og der kommer det ene skybrud efter det andet. Mit sejlertøj er alligevel ikke vandtæt, når der kommer meget vand. Åh nej, dumme mig.
Til frokost får vi baconpandekager - Mums - og til aftensmad får vi pizza (7 styks) med efterfølgende tiramisu og kaffe med Baileys.. Tiramisuen smager helt acceptabelt.
Og sms fra Papa Peter igen. Man bliver sgu altid lidt glad indeni, når man får en melding derhjemmefra (hint hint til alle).

Tiramisu
Dag 2*7
Vi ser et skib. Vi får trænet igen, da vinden nu har løjet. Vi har ikke trænet de sidste 2 dage. Vi træner dagligt , for at holde os i gang. Dette giver også et naturligt tidspunkt på dagen at bade på; hvilket foregår med en pøs og havet.
Vi får bønnesalat til aftensmad.

Dag 15 (fredag og Norges nationaldag, 17. maj)
Norges grundlovsdag er intet mindre end en festdag i Norge. Det er det også på Seaventure, med 3 nordmænd, hvoraf 2 af dem er partypiger. Vi starter dagen med at pigerne ifører sig krigsmaling og kjoler, hvorefter vi mandfolk bliver beordret til at tage noget andet tøj på. Personligt bliver jeg beordret til at tage min ikke-så-hvide skjorte på. Dernæst har vi champagne-brunch. Dvs. røræg, bacon, nybagte boller, flødeost, nutella, frugtsalat og rosa boble-champagne.
Wuhu: SMS fra Papa Peter. Det er som om, det kun er mennesker, der hedder Peter, der ønsker at skrive til mig :O.
Maria er gået i bagemode og bager først cookies, dernæst æblekage (crumble cake) til eftermiddagskaffen, og så endnu flere cookies efter aftensmaden.
Efter vores eftermiddagskaffe og -kage, så skal vi lege lege. En kartoffel på ske og så flest gange rundt om bordet i cockpittet uden at bruge armene. Herefter skal vi så lege kimsleg, hvor vi skal gætte, hvad vi får at spise. Så voksne er vi.
Til aftensmad får vi pølser, pølsebrød, coleslaw, salat og humle. Det hele selvfølgelig hjemmelavet, pånær humlen, der er på dåse.
Vi sluttet aftenen af med at lege Mafioso, der ganske enkelt går ud på at tale for sin syge moster og overtale de andre til at dræbe en anden end en selv.
Dagen i dag, sætter vist prikken over i'et, ift. at selv Mette Blomsterberg ville definere Seaventure som Kageskibet.

Dag 16
Lørdag er dagen, hvor fredagsmødet blev afholdt.
Vi spiser tomatsuppe til frokost og får flied lice med vegge-kød til aftensmad.

Dag sytten
Dagen der består af byger og gråvejr. Vi sejler plat lens, så vi ruller hele tiden fra side til side. Genuaen er sat til styrbord, med storsejlsbommen som spilerstage, og en ekstra fok er hejst ved siden af genuaen på bagbord, som holdes af spilerstagen sjovt nok på styrbord side.
Jeg får læst i ufatteligt mange timer. Dette er egentlig, hvad meget af tiden dagligt går med - at læse og tænke...
Bjorn mener, det er tid til hans overraskelse i dag, så vi skal lege selskabsleg. Præmierne er intet mindre end saltlakrids!!!
Maria laver en drøm af en middag. Vi får sennepskotteletter i fad, med tilhørende kartoffelmos og rødvinssovs. Mums filibaba - Det smagte fremragende.

Dag XVIII
Vejret er sollella fra en let skyet himmel. Der bliver bagt morgenbrød, som altid, men vi er ved kraftigt at løbe tør for pålæg. Vi har nu kun salami og nutella tilbage.
Vores bedste besætningsmedlem klarer sig ganske godt igen. Gunnar styrer dag og nat uden brok, men når han han endelig ikke kan holde kursen, begynder han at bippe som en gal flippermaskine.
Til frokost laver jeg spaghetti-tomatsovs (ja, vi har stadig så meget tomatsovs, der udløber snart, at vi ville kunne brødføde bolsjevikkerne under 2. verdenskrig i et helt år uden problemer) og til middag bliver det tærte med diverse blandet og tilhørende grøn salat. Det er nu rimelig cool, at iceberg salat og tomater kan holde sig friskt så længe.

Dag 19
Vinden er nu helt væk. Dette ses ved, at vindmøllen ikke engang drejer rundt. Så vi hiver gang i stålspileren med ret kurs mod Pitcairn. Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget andet - som man siger. Vi laver bade'stop', men finder ud af, at jeg har ret i, at der er ca. 2 knob strøm. Man skal derfor svømme rimeligt stærkt for at følge med båden. (Ja, båden driver hurtigere end os. Og nej, der var ikke hajer til 12 mio. kr., der prøvede at spise os.) Jeg fandt herudover ud af, at jeg har tabt mig lidt, da jeg sprang i vandet med et hovedspring, der var lige til OL. Jeg havde kun undrbukser på. De sad åbenbart ikke så stramt om livet, som de plejede. Nå, men det er vist også kun positivt at komme af med noget af den danske velstands-vom.
Vi ser et skib set i horisonten. Jeg fatter ikke hvorfor Pi fra 'Life of Pi' ikke bare beder et alle af de skibe i Stillehavet om hjælp, i stedet for at sejle helt til Mexico. Det giver jo ingen mening...
Ingen vind betyder også ingen bølger, hvorfor vi griller (vi har lært af vores fejl) svinekotteletter og grøntsagsspid. Til dessert er der chokoladekage og gele.

Dag XX
Nattevagten, eller nærmere 'meget tidlig morgen'vagten, byder på, at jeg læser en sms fra d. 19. maj. Dvs. 3 dage efter, vi har modtaget den! Kommunikationen er ikke altid tip top på båden. Ikke desto mindre, så er beskeden fra Farbror Flemming, 'Moster' Mia og Kusine Kira, der er (var) på vej til pinsefamiliefrokost. Juhu - Der er andre end kun mennesker med navnet Peter, der har lyst til at skrive til mig.
Dagen byder på endnu mere kommunikation fra 'den virkelige verden'. Papa Peter skriver bl.a. at Danmark har vundet Melodi Grand Prix. Wuhu - Jeg kan simpelthen ikke få mine hænder ned af bare glæde og går selvfølgelig og synger vindersangen dagligt herude på den store sø. Der står også, at der er kommet dagpengeforlig i Danmark. Det må vel næsten kalde en arbejdsskade, når man får sådanne oplysninger midt ude i ingenting og faktisk bliver glad for det - så meget for at arbejde i en a-kasse - ikke desto mindre i sygeplejerskernes - og så sejle på en båd, hvor 2/6 er sygeplejersker.
Men hov, vi må ikke glemme maden. Til frokost får vi dansk tapas med tilhørende øl, hvilket er blevet standard-undskyldningen for at drikke øl, nemlig at noget er dansk - og alt, hvad der er dansk, skal der drikkes øl til. Aftensmaden består af tomatpastasuppe efterfulgt af kokosmakroner til dessert.

Dag eenogtyve (23. maj)
Hip hip hurraaaaa. I dag er det Camillas fødselsdag og vi har estimeret 1 dag tilbage til Pitcairn.
Vi har nu 24 æg tilbage - og der har endnu ikke været et eneste, der er blevet dårligt... Vi har derudover 3 tomater, 1 avokado, 1 kassava, 2 peberfrugter, nogle løg og så ellers hvidløg, ingefær, tørprodukter og konserves.
Vi starter dagen med stort fælles morgenbord. Dvs. friskbagt franskbrød med det falske smør (aka margarine), salami, nutella, mellemkogte æg, papaya, juice, kaffe og selvfølgelig gaver. Juhu; det er en hyggelig morgen.
Dagen bliver kun bedre af, at jeg får mail(!) fra Broder Mikkel.
Vi holder møde om gøremål på Pitcairn og generelle ting, der skal laves, inden vi sejler fra Tahiti. Men, vi er jo glade for mad; hvorfor mødet bliver afbrudt, for at lave spaghetti carbonara. Efter vi har spist, kan mødet fortsættes. Og vi får selvfølgelig chokoladekage til dessert om aftenen.

Dag 22
Vi har nu officielt brugt over 3 uger på åbent hav.
Vi ser land og så begynder folk ellers at gøre sig klar. Der bliver vasket toilet, trimmet skæg, lagt neglelak etc. Så kan man godt mærke, at folk er ved at være klar til at komme i land.
Vi ankommer til Pitcairn i rolig sø - sejlende for stålspiler - og kommer endelig i land.

Efter sådan en lang sejltur og et indlæg, hvor størstedelen omhandler mad, så kan man vist godt give folk ret i, at danskere lever for at spise og drikke.

Pitcairn sigte

torsdag den 2. maj 2013

Galapagos - Stedet hvor dyrene bestemmer

Sprogbarrierer, jagtet i havet af søløve, hajer og BILLEDER

Som man nok kan gætte, så kommer dette indlæg til at handle lidt om Galapagos. Men for at følge kronologien lidt, så starter vi i Salinas, hvor vi slap.

Alle 6 kommer ombord på båden og vi får fyldt diesel, vand og indkøbt det sidste. Indkøbet skullle dog være det helt store inden Stillehavet, så Karoline og Andreas prajer en hyrevogn til det store supermarked, hvor de praktisk talt hiver alt ned fra hylderne, så kakkelakkerne må flygte, som var de blevet set af en dansk husmor. Dette indkøbsorgie betyder også, at Karoline kommer forpustet ud til båden og siger, at Bjorn og jeg må ro ind i jollen og hente indkøbet. Nå nå. Da vi kommer ind troner Andreas på en pyramide af papkasser, som en en høvding på en tropeø. Det tager 3 ture ind og ud, med en propfyldt jolle, at få det hele transporteret ud til båden. Herefter skal alt ud af papkasser, da der kan gemme sig kakkelakæg i pappet - og vi ønsker bestemt ikke den slags husdyr.

Dagen efter får vi fikset alt det sidste, men fordi det er sådan et lille sted, så går der ikke nogen water taxis, når vi skal hjem ca. kl. 21 - efter vi alle har lavet det obligatoriske sidste internettjek inden en lang sejllads. Men der ligger nogle vandcykler på stranden. Vi får overtalt vagterne til at vi kan sejle ud med sådan en og ham. Så 5 personer på en vandcykel og så cyklede Andreas og jeg ellers, som var det slutspurten i Tour de France.
Vi sejlede en time herefter.

Det store hav
Ækvator er jo ikke bare ækvator. Nej, der ligger jo det såkaldte kalmebælte (aka stillebæltet) - Eller som Andreas måske mere kalder det: kvalmebæltet. Han var søsyg de 3 første dage, hvilket mest af alt betyder, at han hele tiden hører lydbog og hver 6 timer går hen til rælingen og spyr "ild", som var han Katla. Alt i alt betyder kalmebæltet, at der ikke er særligt meget vind, så vi hiver sejl op og ned en del gange; og sejler en del for stålspiler.
Passagen ender alt i alt med at tager 6,5 døgn, hvilket jeg beregner ud fra, at alle nåede at lave mad 1 gang. Ja, vi har maddag, så man skal lave mad hver 6 dag og dagen efter har man opvaskedag, hvor man pudsigt nok skal vaske op.

Aftensmad på havet
Land i sigte
Så kom vi endelig til Galapagos. Vi har dog ikke tilladelse til at stoppe her, så vi søger nødhavn, med begrundelsen at vi har motorproblemer. Vi får lov til at gå i land inden vi er indregistrerede. Men som alle ved, så er sømænd jævnt glade for barer, når de endelig kommer i land. Så da vores agent, havnekosten (havnemesteren), immigrationsmanden og inspektionsmanden kommer ombord, da ligner båden mest af alt et cirkus, der har været til en dansk julefrokost. Der ligger redningsveste og grej i hele cockpittet, så det skal lige ryddes, inden de kan sidde ned. Derefter kan kaptajn Bjorn ikke få slået bordet op, så de har noget at skrive på. Hele episoden bliver kun bedre af, at Camilla kommer op med latexhandsker på og en dolk i den ene hånd; fordi toilettet sjovt nok er stoppet, da nogen har prøvet at skylde en karklud ud, i ly af nattens mørke.
Men de skal jo have nogle flere oplevelser, de kære myndigheder. Så da mad-plante-mm.-inspektionsmanden kommer ned i kahytten, er dørken (gulvet) revet op, så motoren er helt fri. Han kigger ned i køleskabet, hvor nogen har kastet en håndgranet ned i de kogte ris, så de ligger tilsyneladende ikke længere i deres skål. Det er åbenbart nok for ham, for han resignerer i sin gennemgang af båden. Og stjernen på juletræet, er at Kaptajn Bjorn sidder og siger, at vores planlagte afrejsedag er d. 31. april. Det er der vel ikke noget galt med, hvis der var 31 dage i april!
Alt i alt, så får vi 20 dages ophold på Galapagos, hvor vi må tage rundt som vi vil, men båden skal blive liggende ved Puerto Ayora, Santa Cruz.
Juhu - Vi er officielt på Galapagos. (Andre både prøvede at lave det samme stunt på Isabella, men fik 1 time til at sejle igen. Galapagos er ret trætte af det trick og kæmper med at få det stoppet.)

Blue footed boobies (Isla Isabella)
Nu skal vi ud og se alle de dyr, som alle taler om, men stort set ingen har set. Andreas, Bjorn og jeg skynder os at booke en dykkertur til Rockas Gordon, mens pigerne tager en snorkeltur til San Cristobal. Dykket er helt fantastisk. Ned og svømme rundt med hammerhajer, white tip sharks, div. rokker, havskildpadder og en masse fisk. I pausen mellem de 2 dyk, får vi brød, ost, chips, juice og vand - og ikke langt fra dykkerbåden vælger en rokke (manta ray) at lave et backflip 3 gange. Så fik vi også lige lidt rokke-akrobatik at se. Andreas kom derefter ud fra toilettet - If you snooze , you loose.

Sprogbarrierer
Ja, der er der lidt af, når man vælger at sejle 3 nordmænd, 2 danskere og 1 svensker sammen. Der kommer en del "hva" og en del misforståelser opstår også. Det er tilsyneladende ikke kun os, at svenskeren Bjorn laver nogle vilde misforståelser ved. Da vi bestiger en vulkan, snakker Bjorn med en ameriansk medicinstuderende og hun fortæller lidt om sit liv.
"After college I went to Yale."
"You went to jail?"
"No I went to Yale - Y.A.L.E. - I went to university."
Så det er tilsyneladende ikke kun dansk og norsk, der kan give problemer.

Lokale regler for bøjer
På Isabella rev en rød bøje sig løs og drev på tur. De lokale vælger så at fange den og binde den fast til den nærmeste bøje, som er en grøn bøje. Dvs. Der nu står et bøje-par med 25 meter reb mellem sig. Så hvis man prøver at sejle mellem dem, som man normalt skal, så får man formentligt nogle problemer. Så meget for søkort. Næ, man skal bare være lokal.

Stolt pingvin (Isla Isabella)
Det specielle ved Galapagos er, at man kan komme sindsygt tæt på dyrene. Dvs. hammerhajerne flytter sig ikke, når man svømmer forbi dem. Der ligger øgler (iguanas) på vejen, der ikke flytter sig, så man skal passe på, at man ikke træder på dem. De har jo fuldstændigt levet for sig selv, uden nogen (eller med meget få) fjender. Så de har fuldstændigt udviklet sig i sin egen verden, hvorfor der også findes arter her, som ikke findes nogen andre steder i verden. Desværre er alle øerne vulkanøer, som ligger i et relativt koldt hav, hvorfor der ikke rigtig er nogen koraller.
Jeg tænker, at hvis udviklingen fortsætter sådan her, så kommer der forhåbenligt nogle af disse arter: Fremtidens arter.

Søløve
Ikke alle dyrene er lige venlige
Da vi var ude og snorkle i Villamil på Isabella og kommer op igen, så ligger der en søløve med 'crazy eyes' midt på broen. Jeg prøver, som den verdensmand jeg er, at komme forbi søløven, men den vælger at løbe ( måske mere humpe/halte) mod mig, som var det ringridning, hvilket medfører, jeg bliver nødt til at hoppe i havet.

Meget laaaaang sejltur foran os
Vi tager fra Galapagos i dag, d. 2. maj. Vi skal til Pitcairn, hvilket er hvor mytteristerne fra skibet Bounty tog til. Det er ca. 2850 sømil herfra. Så det kommer til at tage et sted mellem 22 og 38 dage. Vi har estimeret det til 28 dage, hvis vi sejler 4 knob (sømil pr. time), men jeg tror og håber, at vi kommer op og (gennem)snitter godt 5 knob, når vi kommer lidt syd for kalmebæltet. Men nu må vi se. Jeg har masser af bøger med - Og det er vel kun konforme mennesker, der mener, man behøver at have fast grund under fødderne hver måned.
Kryds fingre for, at vi ikke rammer en storm, vandtankene holder tætte og ikke bliver dårlige, og ingen bliver så sindsyge, at de hopper over bord en enlig nattevagt. :)

PS
Danskere er tilsyneladende meget bedre til bordfodbold end svenskere og nordmænd. Det er tilsyneladende ikke en del af deres 'studie'kultur at spille bordfodbold. Dette betyder, at jeg (ene dansker), kunne slå 1 nordmand og en svenskere sønder og sammen. Andreas har ellers studeret 4 år i Danmark, mens Bjorn kun havde spillet ca. 2 gange før.

PPS
På vores sejladser, kan man skrive til os på sejlturene: Se hvordan her. Men ingen billeder (heller ikke firma-logoer i autosignatur). Det er gratis for os at modtage dem, da de kommer som sms'er via sattelittelefonen.

Se billeder fra Galapagos her: Galapagos album nr. 1.
Jeg regner med at uploade flere senere, heriblandt en del snorkel- og dykkerbilleder.

Mig med hipsterhat (billedet taget i sidste sekund)

onsdag den 1. maj 2013

Billeder fra Ecuador

En gruppe af borgere har efterspurgt nogle flere billeder og indlæg (ikke til trusser).
Her kommer billederne endelig fra Ecuador: https://picasaweb.google.com/flyngse/Ecuador?authkey=Gv1sRgCOaJyrnA9uGbFQ

I morgen kommer der forhåbentligt et indlæg fra Galapagos.