Næsten en moderne Robinson Crusoe

Tun og mig

Tun-amok
Sejlturen går stille og roligt, for fulde sejl og bidde vind til Maupiti. Vi fanger en stor tun om aftenen. Den er så stor, vi spiser af den i 5 dage.

Indgangen gennem passet er vild, da vi vælger at gå ind tidligt ift. anbefalingerne. Dette medfører bl.a., vi får en kæmpe bølge direkte ned i kahytten!
Vi kommer ind, får smidt ankeret og så flyver Andreas og Dag ellers i telt med det samme. Camilla bikser en fantastisk mængde sushi og shashimi af tunen. Sådan blev den første fjerdedel af fisken fortærret. Til aftensmad samme dag er der tunbøffer af den næste fjerdedel. Bjorn og Karoline spiser en ottendedel til frokost på andendagen og flytter så ellers i land; hvorfor Camilla og jeg spiser endnu en ottendedel som sennepsmarinerede bøffer til aftensmad. Aftensmad på tredjedagen bliver japansk-marineret tun; det var den sidste fjerdedel - dog med rester levnet. Vi spiser derfor tun til frokost de næste 2 dage. Alt i alt, får vi altså lov til at smæske os i friskfanget polynesisk Stillehavstun i 5 dage. Og nej, man bliver ikke træt af det.

Sushi-orgie

Næsten en moderne Robinson Crusoe
Den første dag smutter jeg i land for lige at se øen an. Jeg låser dingyen (gummibåden) fast bag en anden båd. Jeg går dog op til huset ved siden af og spørger om det er okay. Ja, ja. Det er 'tres bien'. Så går jeg en tur. Jeg ender med at gå hele øen rundt på 4 timer og da jeg kommer tilbage, står en mand, hans kone og hans barn ved/i båden og kan ikke komme ud.
Så jeg løber selvfølgelig derhen og låser op og tager min båd ud. Og siger meget undskyld. Han siger 'un, deu, trois heure - trois heure' så har de fucking ventet i 3 timer på at komme ud. Øv...
Jeg får starter motoren og venter på, han får startet sin. Og alt vel - OK-tegn.
Så efter noget tid går min motor selvfølgelig ud. Og det blæser og bølger helt vildt. Så jeg driver helt ufatteligt hurtigt væk fra båden og ikke tilbage, hvor jeg kom fra.
ARGH.... Jeg får kæmpet med motoren start, stop, start, stop, start, stop, start og kommer til sidst til båden, lettere udmattet og var ved at blive mentalt instillet på at blive en moderne Robinson Crusoe.
Så på båden opdager jeg, at jeg har mistet een sko. Mine ene sko er væk. Det er ikke så fedt at have et halvt par sko. Og jeg kan først købe nogle nye om en måned.
Derudover blæser det så meget, at sigtbarheden under vand er lig nul, hvorfor jeg ikke kan snorkle/dykke efter den, før vinden har lagt sig.
Jeg blev simpelthen så nedtrykt, at jeg var ved at græde. Løsningen blev dog lidt mere dansk: nemlig en øl.

På den positive side, så jeg et lille hus fyldt med bamser. Og jeg fandet en dejlig pittoresk høj på bjerget, hvor jeg har tænkt mig at sidde med en flaske beaujolais, en lækker brie-rugbrødsmad og en bog.
Virkeligheden blev dog en bajer, brød og breve.

Min pittoreske udsigt

Blæst inde i lagune
Vi er blæst inde i lagunen. Selv kaptajnen på færgen har nægtet at sejle, fordi han er for bange for at kæntre. Det er der jo ikke så meget at gøre ved. Det er dog noget bedre at være blæst inde i en paradislagune i forhold til Hirtshals. Ikke at der er så meget at lave, men der er internet på båden, solen skinner og vandet er varmt.
Man kan gå øen rundt på 2 timer og gå til toppen af bjerget på 1 enkelt. Vandet er desværre så meget i røre, at der ingen sigtbarhed er til at dykke eller snorkle. Så der liver gået en masse ture og jeg bruger meget tid på at tænke over min nærmere fremtid; hvad jeg vil og hvad jeg så vil gøre...
Jeg lever dog kraftigt efter citatet: Dyre vaner er nu det eneste, der er godt mod alting. Jeg har derfor indkøbt et lager af rugbrød, knækbrød, rødvin, øl og foie gras.
Efter en kamp med påhængsmotoren købes der en baguette og så er der ellers nydelse med Beaujolais, baguette, foie gras og confiterede løg.

Mekanikerne, de franske

Yamahadigtet
---
Yamaha, du stokastiske variabel.
Du kommer som en sabel
Først skal man hive
Så er du i live
Næste gang er du død
Så skal jeg ro for mit brød

Du er uforudsigelig som vinden
Men du vælter mig ej af pinden
Først skiller vi dig ad
Du blir ej glad
Vi forsøger endnu en gang
Nu synger din mekaniske sang

Dagen derpå er du bitter
Uh, hvor det smitter
Mekanikerne, de franske
Uh, de skal granske
Fejlen, de kan finde
De får dig til at spinde
---

Maupiti

Bureaukratiske vanskeligheder
Efter vi har været på Maupiti 1 dag, finder vi ud af, at kaptajnen ikke har klareret os ud af Fransk Polynesien, som han skulle have gjort i Papeete. Vi skal derfor sejle 30 mil stik øst og ind på Bora Bora, selvom planen var at sejle direkte til Penrhyn (stik vest). Så det bliver en hel sejldag den forkerte vej, da vi kun vil sejle ind/ud af laguner i sollys.
Så for at opsummere; vores første sejlplan holdt 1 uge. Den næste holdt 4 dage. Og nu er vi blæst inde i en Stillehavslagune.

PS Har fundet et kondom og en 100-mønt i mine bukser, efter jeg har lånt dem ud til Dag. Dag valgte nemlig at klippe sit eneste par bukser om til shorts i Papeete. Så kan man ikke komme ind på diskoteker; de mener nemlig ikke, langturssejlerstilen er stilet nok. Dag lånte et par bukser af norske Morten, men de sad lige lovligt stramt, hvorfor det ender med, at Dag og jeg står midt på gaden og bytter bukser.
Og da Morten alligevel ikke kunne passe bukserne, fik jeg dem. Så nu har jeg et par lange sorte Acne-bukser. (Til de ældre læsere: Bukserne har ikke en hudsygdom.)