søndag den 21. juli 2013

Backpacking old school Tahiti

Nyt fra den endnu ikke druknede
Billeder: Tahiti 2.0
https://picasaweb.google.com/flyngse/Tahiti20?authuser=0&authkey=Gv1sRgCKbMn-Dn_LmB0gE&feat=directlink


Nighthawk - we meet again
Nighthawk, den norske båd, ligger stadig ved broen, når vi kommer tilbage fra Moorea. De har en ødelagt motor og venter på reservedele. De er lykkelige for, at vi er kommet tilbage, da de i mellemtiden er blevet pøbelen på broen - og ikke bliver inviteret på middag. Jeg smutter forbi Nighthawk senere på aftenen og så står den ellers på rødvin og røverhistorier med Morten og Henrik.

Der skrives flere mails osv., jeg får lavet nogle perlesmykker af de perler jeg tidligere har fået og der bliver festet. Vi får nogle gode aftener i byen.

Så er der lavet perlesmykker
Backpacking old school Tahiti
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil se Tahiti Iti (lille Tahiti). Det skulle nemlig være som Tahiti var før i tiden. Dag og Andreas ville alligevel på telttur igen - og sådan blev vi 3 på færden. Vi vil afsted om søndagen, men der er stort set alt lukket - og der går absolut ingen busser. Så må vi jo blaffe. Det tager en smule tålmodighed at skaffe et lift fra Papeete. Men nu var vi afsted. De taler kun fransk og skal kun til supermarkedet (Carrefour) i nabobyen. Vi venter dog ikke længe, før vi bliver samlet op igen. Det er Marilou, en lokal som Camilla og Karoline spurgte om vej første dag og siden er blevet venner med. Hun kører os hele vejen til Teahupoo, som er der hvor vejen ender på Tahiti Iti. Nu kan vi ikke komme længere væk fra Papeete. Hun har aldrig været her før, selvom hun har boet på Tahiti i alle sine 49 år.

Marilou
På turen prøver hun ihærdigt at fortælle en joke om, at Teahupoo lyder som lort, hvis man udtaler det lidt skævt. Dag overvejer at fortælle hende om hans association til hendes navn fra Jack Kerouacs bog On the Road, hvor Marilou indgår ganske meget. Han giver dog op på forhånd.


Vores lejr
Der går en flod ud i havet, hvor vejen ender. Den vælger vi at gå op ad, for at finde et sted at slå lejr. Der går ikke længe, før vi finder et halvtag, som vi spørger, om vi må være under. ''Intet problem'' siger de nye ejere ''og der er drikkevand herover''. Perfekt. Halvtag, så vi har andet end teltet som skygge og drikkevand lige ved. Samtidig er der floden ved siden af, man kan bade i, og offentlige toiletter og bade ved stranden, så man kan lokumusere civiliseret.
Teltet bliver slået op og madlavningen påbegyndt.
Midt i vores aftensmad, kommer en mand med lygte hen til os. Det er den anden nabo, der kommer for at spørge om vi mangler noget og tilbyder os sin lygte. Alt er vel og vi siger mange tak for tilbuddet. Vi har vores pandelamper.
Dagen efter skal Andreas til Papeete for at ordne ting. Dag og jeg får læst en masse og ligget på stranden. Hele dagen er dog fyldt af byger. Det gør dog ikke så meget, når det er varmt. Der kommer en minibus - og det er så butikken. Her får vi købt baguettes, et halvt pund smør, et dusin æg, 4 øl og en smule ost. Så kunne der spises frokost på stranden.
Vi går rundt for at finde indgangen til vores venlige nabo. Efter et stykke tid er vi gået i ring rundt om deres hus, uden at finde indgangen. Dag gør et forsøg senere hen og finder bagindgangen. Vi snakker lidt og får lånt salt og peber. Derudover får en pose med ananas, papaya og mangoer. Og så får vi 4 øl. 2 af dem ligger han dog i fryseren, så de vil være den rette temperatur, når vi har spist og drukket de 2 andre. Perfekt. Sådan fik vi både mad og drikke.
Andreas kom aldrig tilbage fra Papeete den aften.

Junglesti
Grottetragedien
Næste dag starter igen med at jeg vågner tidligt pga. varmen. Så kan man lige få læst 1 time inden Dag vågner. Æg og bacon til morgenmad. Mums filibabba. Vi er fast besluttede på at se en grotte, men ved ikke helt, hvordan vi kommer derhen. Vi fik at vide, at der er en butik og en marina 2 km. fra der hvor vi er. Så der går vi hen for at købe lidt ind og spørge hvordan vi kommer til hulen. Vi kan enten sejle dertil med taxi boat eller vi kan bare gå derud. Vi går selvfølgelig. Først tilbage til lejren, så frokost og så afsted med os.
Første fejl: At komme afsted ud på eftermiddagen i stedet for om formiddagen, så vi er presset af solen.
Anyway. Vi kommer afsted og får at vide, at vi bare skal følge havet. Vi vandrer derfor langs vandet; delvist i folks forhaver og delvist med et hegn eller en mur mellem os og havet. Og om ikke en del af hegnene er pigtråd. Hvilket en bestialsk opfindelse.
Dræberkrabbe
En gang imellem skal man hoppe over nogle små vandløb. Andre gange skal man være cool overfor de glubske (vagt)hunde. Det hele går som en drøm og vi har fået at vide, det kun er 7 kilometer fra starten. Folk bliver ved med at sige hej og at det er en lang vej. Vi går glade videre. Der kommer dog nogle vandløb, som man ikke kan hoppe over. Så af med sko og sokker og så ellers ud i det. Sådan går det et par gange, men så kommer vi til et sted, hvor det er så dybt, at taskerne skal over hovedet. Vi beslutter os herefter for bare at beholde skoene af. Det var anden fejl. Vi får at vide, at grotten kommer lige efter den 6. bådbro, så da vi endelig kommer derhen, så er vi strandet. Vi leder efter hulen, men finder kun kvikmudder - og synker automatisk i til knæene ved hvert en bevægelse fremover.
Efter noget tid må vi indse vores nederlag. Vi må nu så hurtigt tilbage som muligt inden solen går ned. Stadig uden sko, så det går pænt langsomt på en stenstrand. Solen er gået om bag øen, så det begynder at blive mørkt - specielt, når vi går inde i junglen. Vi beslutter os derfor for at tage sko på igen og så bare vade igennem vandløb med dem på. Jeg har heldigvis en pose cashewnødder i tasken, som vi gnasker på vores mørkere og mørkere vandring.
Til sidst er det selvfølgelig bælgmørkt og vi må spørge en familie, om vi kan låne en fakkel el.lign. Vi ender selvfølgelig ved en fattig familie, der giver os deres flagermuslygte. Så er vores dag reddet, tænker vi. Vi lover at komme tilbage med den og husker, at det er første bro efter kanonhuset. Efter et stykke tid går lampen naturligvis ud - selvfølgelig lige ved nedgangen til en af de store floder! Vi får den tændt igen og kommer over floden. Men den bliver ved med at gå ud efter kort tid. Vi konstaterer til sidst, at der simpelthen ikke er noget lampeolie i. Lort. Dag finder ud af, der er ganske meget lys i hans kamera. Så det bliver vores lyskilde; et kamera, der viser et billede.
Tredje fejl var altså, at lade være med at tage pandelamper med.
Vi får os bevæget hjemad. Der er dog gøende hunde og nogen gange er det ganske svært at finde stien. Vi begynder nu at overveje, om Andreas er kommet tilbage fra Papeete og om han er bekymret for os.
Til sidst kommer vi endelig hjem, med gennemblødte sko og klæder; og en hunger efter mad og øl. Og der sidder Andreas og steger hanekyllinger (chicken wings) - Juhu. Han er kommet hjem 15 min. tidligere og har overhovedet ikke overvejet, hvor vi var henne.
Privat statue
Regn, regn, regn - regn i stride strømme
Det begynder at regne en smule om aftenen. Det tager  ganske meget til. Det vælter nu ned, som var det Roskilde Festival. Selvom vi er under halvtag, begynder der at danne sig en sø under taget. Det er er meget værre udenfor. Regnen, eller nærmere de forskellige vandhuller, begynder at bevæge sig mod vores bagage, inde i teltet. Så jeg begynder at kradse en rende med en kæp. Det virker, men det ser sort ud, da det stadig fosser ned.
Vi ligger os alle til at læse eller høre musik. Men selvfølgelig er der også et vandhul, der vil ind, hvor vi sover. Så jeg mærker pludselig en meget våd klat gennem min sovepose. Så en regnjakke under - og så ellers 2 balancerende personer på et oppusteligt liggeunderlag, og 1 på det andet. Det bliver ved med at regne med samme umenneskelige kraft. Jeg tænker, at vores eneste næste mulighed, er at gå til naboen og spørge om vi kan sove der.
Vi får dog sovet i teltet og næste morgen er det bragende solskin. Jeg vågner af hun (Solella) bager på teltet, som bliver til en sauna. Jeg hænger ting til tørre og begynder ellers at læse.
Sådan blev Bjorns Bootcamp til Frederiks Festival. Der trænes ikke så meget, der drikkes mange øl og det regner sindsygt meget.

Dagen derpå skulle Dag og jeg jo så tilbage med flagermuslygten. Det tog 3 timer at aflevere den. Og nu har vi gået den samme tur 4 gange - uden at se grotten.
Om aftenen møder vi vores behårede nabo; en rotte med røde dræberøjne, der er parat til at slå ihjel. Vi ryster alle 3 af skræk, hver gang vi hører den bevæge sig rundt bag vores lejr. Jeg har besluttet mig for at sove i hængekøje, men det bliver absolut ikke lettere at falde i søvn, efter rotten kommer ud i mørket og vælter nogle af vores ølflasker.

Dame titter ud gennem sine klæder på markedet i Papeete

Tilbage til Papeete
Vi kommer tilbage til Papeete, hvor jeg får fikset det sidste, jeg skal på båden, og ordnet det sidste på internettet. Jeg er dermed klar til at sejle fredag, som vi har aftalt.

Økonomisk velfærdstab
Kaptajnen sidder for lang tid på internettet, så da han fredag når til toldkontoret, er det lukket. Vi kan derfor først få papirlappen til at tanke toldfri diesel om mandagen.
Andreas og Bjorn bestemmer, at de vil spare 1.000 kr. og vente med at sejle. Vi andre betaler 150 kr. pr. dag. Man skal derfor ikke være en særlig dygtig økonom for at regne ud, at der er et seriøst velfærdstab i denne beslutning.
Vi er 4 personer der betaler 150 kr. pr. dag og når vi udskyder sejladsen 3 dage, så bliver den samlede omkostning for os 3 dage * 4 personer * 150 kr. = 1.800 kr. Samlet set har vi på båden altså et nettotab på 800 kr. Hertil kommer, at vi betaler godt 40 kr. pr. person, for at ligge i havn. Dette giver så en omkostning på 40 kr. * 3 døgn * 6 personer = 720 kr. Dermed er det samlede velfærdstab altså 720 kr. + 800 kr. = 1520 kr. Og ejernes besparelse er ikke 1.000 kr., men 1.000 kr. - 240 kr. = 760 kr.
NB Her er der ikke taget højde for værdien af glæde eller tid. (Og det er antaget, at alle besætningsmedlemmer har mulighed for at forlade båden, hvorfor dagsprisen ikke er 'sunk costs'.)

Lokale fisker på Tahiti Iti
Lørdag
Nå, når vi nu ikke kommer videre, så kan man vist ikke gøre så meget andet end at drikke nogle reparationsbajere og gå ud og spise om aftenen. Nighthawk har fundet en lokal italiensk restaurant med gode pizzaer. Og de har saltimbocca - juhu. Godt nok ikke verdens bedste saltimbocca, men spiselig.

Søndag skal vi så sejle mod Marina Taina, hvor vi kan tanke diesel og købe ind i Carrefour (Frankrigs svar på Bilka). Inden da skal arbejdsopgaverne, der skulle havde været lavet inden fredag, dog fikses. Dvs. bommen skal færdigmonteres, sejlet og lazybaggen skal monteres, skødet skal monteres, sejlet sys og tricolor-lanternen skal fikses . Derudover bliver vandtankene toppet op, da de gerne skulle holde hele vejen til Rarotonga (1 måned), og båden får sig en skrubber.
Vi kommer relativt sent afsted og efter vi har fået smidt anker, så skal vi diskutere mængden af løg, mælk osv., som vi skal købe ind. Efter dette skal Bjorn og Andreas ned og rydde hele bådens lager ud, for at finde ud af, hvad båden vil betale for og hvad de mener, der skal gå på fællesbudgettet. Når de er færdige, er solen ved at gå ned og Carrefour har kun åbent 1 time endnu. Således blev det store indkøb udskudt endnu en dag.

Dagen derpå, mandag, får vi indkøbt det hele. Vi når dog ikke at bunke diesel, da de lukker kl. 5. Så blev afgangen udskudt endnu en dag. Og jeg er ved at blive sindsyg over, vi ikke kommer afsted. Jeg bliver derfor nødt til at tage i land om aftenen, for at komme lidt væk fra båden. Der er heldigvis internet på havnerestauranten, hvor jeg også får en varm gedeostesalat. Den indeholdt dog for meget bacon - tro det eller ej.

Fødselsdagsgave fra onkel og tante

Min fødselsdsdag (16. juli)
Jeg bliver vækket kl. lidt over 7 af Andreas' vækkeur. Han snoozer. Det ringer igen. Vi skal alle op for at bunke diesel, mens Andreas tager bussen til Papeete. Det tager en del tid at bunke diesel, så i mellemtiden hives dingyen op og båden gøres klar til sejladsen.
Herefter sejler vi til Papeete, hvor alle skal veksle penge til Cookøerne og på internettet. Jeg får mig en frisk tunburger og en stor fadøl til brunch - lågsus.
I Papeete møder vi selvfølgelig vores venner Morten og Henrik fra Nighthawk og Morten spørger lettere forvirret: "Hvad laver I her? Eller jeg mener, skulle I ikke være sejlet?" Jo, det skulle vi for 4 dage siden.
Vi kommer dog endelig afsted, hvilket må siges nok at være den bedste fødselsdagsgave. Jeg har dog også fået andre gaver. Jeg har fået en termokop og en Hinano-ølkøler af Bjorn og Karoline. Derudover fik jeg en melding fra brormand, hvilket klart tangerer til at være den bedste gave. Det varmer altid, når der kommer en opdatering derhjemmefra - og den læses altid adskillige gange.
Til aftensmad får vi tortillas med coleslaw og falafel. Senere brillerer Camilla med en æblekage, der er meget bedre end en lagkage.

Kursen er sat mod Maupiti
Vi skulle faktisk have sejlet til Rangiroa, men fordi vi har spildt så meget tid, sejler vi direkte til Maupiti.
Så sejler vi ellers igen. Det er dog ganske underligt, at der er andre både og VHF-radioen summer løs. Samtidig er det helt fantastisk at komme videre i verden, på trods af man skal sige farvel til sine nye venner.

Regnbue på Tahiti Iti
PS Forholdet på båden er blevet ganske liberalt. Vi skal hver især købe vores personlige alkohol og partikulære madønsker. Det betyder, vi nu har 6 personer, der har personlige lagre rundt omkring på båden. Jeg må ærligt indrømme, jeg er mere til et kollektivt/kommunistisk system, hvor man bare kører en stregliste på øl. Men sådan er flertalsdiktaturet.

PPS I Papeete mødte vi også en nordmand, der havde købt en båd. Han havde sin amerikanske ven til at hjælpe med sejladsen. De havde mødt hinanden på 'sniper school' i Virginia (ikke at forveksle med den den danske kaserne i Vordinborg). De kan ikke sejle, men amerikaneren mente bare, at de skulle have nogle våben: "We just need some guns". De planlægger selvfølgelig også at sejle gennem Suez.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar