What shall we do with the drunken sailor...

Velkommen til Kauehi

Billeder fra Kauehi
https://picasaweb.google.com/flyngse/Kauehi?authuser=0&authkey=Gv1sRgCOywqJe5hbGyMg&feat=directlink

Billeder fra Tahiti 1.0
https://picasaweb.google.com/flyngse/Tahiti10?authuser=0&authkey=Gv1sRgCNHJuteztZbB8gE&feat=directlink

Billeder fra Moorea
https://picasaweb.google.com/flyngse/Moorea?authuser=0&authkey=Gv1sRgCKaWj4as7J7vZw&feat=directlink

Privat guide på Kauehi
Så var vi jo altså kommet til Kauehi. Vi vil alle i land, men ikke være sammen. Så i det vi kommer i land, gør vi som spredehagl. Efter kort tid kommer en af ungerne fra aftenen før og cykler ved siden af mig. Sådan fik jeg en meget ung, privat guide, ved navn Atamu.

Atamu - min guide

Øen er sgu ikke så stor, så man ser ofte hinanden og alle de lokale taler kun polynesisk og fransk. Ikke desto mindre, får jeg mig noget af en vandretur med Atamu. Og vupti så kommer hans onkel kørende forbi og tager os med til lufthavnen - ugens store begivenhed - der lander et fly. Wuhu, alle øens børn er helt oppe at køre over flyet. Samtidig kommer de ældre skoleelever (7.-9. klasse) hjem på ferie.Jeg køber 2 toasts - en til mig og en til Atamu, som han vælger at dele med sine venner.Onklen har heldigvis ikke glemt mig, så jeg får et lift tilbage. Han er kokosbonde - eller rettere han samler kokosnødder og tørrer kokossen, som han så sælger til Tahiti. Dette medfører selvfølgelig, at jeg skal drikke og spise forskellige kokosnødder - og får en masse ekstra i tasken.
Senere hen kommer kokosbondens bror forbi og han taler engelsk - så blev en del af de franske og polynesiske ord lidt lettere at forstå. Fx er maruru det samme som merci som er tak, derudover er pape haari det samme som l'eau de coco som er kokosmælk fra en frisk kokosnød. Ja ja, let skal det ikke være.
Det bliver snacktid og så skal vi ellers have kogte fregatfugle(?)æg, som de selv har samlet fra fuglenes reder. Æggene er på størrelse med store vagtelæg og smager ganske godt - specielt fordi vi ikke har spist æg, i et godt stykke tid. Herefter får jeg endnu en rundtur, men denne gang af den engelsktalende bror - og han giver mig endnu en perle, som souvenir.
Når jeg skal tilbage til båden, får jeg lov til at vente ganske længe, men får samtidig leget med nogle af de lokale unger og snakket med nogle lokale unge. Og efter en del dårlig engelsk, fransk, tegnsprog og et nyt baggrundbillede af mig på pigens telefon, får de inviteret os til fest aftenen derpå.

Frokost på Kauehi

Og sådan endte vi altså på druk med de lokale - igen.
Det går simpelthen således, at jeg smutter en tur i land sammen med Andreas og Bjorn, for lige at få strukket de gamle lemmer en smule, da jeg har været ombord på båden hele dagen. Jeg kommer hele vejen til butikken, hvor skraldespanden er og hvor de lokale allerede sidder og drikker. Der går 7 sekunder og så kalder de: Frederic - og så sidder jeg med en øl stukket i hånden. Andreas og Bjorn støder hurtigt til. Bjorn må dog tilbage og spise og hente tøzerne. Selvom alle ved: Eating is cheating - Hvilket præcis var det ordsprog, der slagtede mig den aften.
I det store og det hele ender det med, at jeg falder i vandet, mens Andreas starter dinghymotoren. Da vi så endelig kommer til Seaventure, låser Andreas mig inde og smutter så tilbage til fæst. Han er dog også gennemblødt, da han selvfølgelig hoppede i vandet i bedste Hasselhoff-stil for at redde mig.

Til middag hos...
Dagen derpå er Bjorn, Karoline og Andreas blevet inviteret til kiddag hos nogle lokale, hvilket jeg får nasset mig med på. Det er med hele familien og der er lavet fersk mad. Helt perfekt. Man bliver ganske hurtigt træt af dåsemad.

Fransk båd oplever nemesis, da de tager en bøje på den forkerte side. Så står roret på revet. Av.

Møde om kommunikation
Kommunikationen er, som tidligere beskrevet, ikke altid lige god ombord. En masse ting bliver taget for givet og der er mange misforståelser. Nogle af misforståelserne er selfølgelig pga. vi kører med 4 forskellige sprog ombord, norsk, svensk, dansk og engelsk. En del af de andre misforståelser er simpelthen, fordi vi ikke snakker sammen.
Vi får snakket om lidt af hvert og løsningen bliver i stóre træk, at vi alle skal snakke pænere til hinanden...

Sejltur til Papeete, Tahiti
Vi sejler til den anden side af lagunen, hvor vi ankrer for at snorkle og gå en lille tur. Det er en ganske god snorkling, hvor der er hajer, rokker og masser af fisk i forskellige farver.
Vi vælger at sejle ud gennem passet på det ikke-så-optimale tidspunkt, hvorfor der er rent ragnarok i vandet; strøm, tidevand og bølger kæmper mod hinanden. Vi får lukket alle luger og så bliver stålspileren ellers sat på 2600 omdrejninger. Og så får vi os hugget gennem vandet og kommer ud gennem passet. Jubi - så blev vi ikke nødt til at vende om.
Vi får sat sejl og glider stabilt mod Tahiti - stadig uden bom.
Vi får følge af en flok hvaler. Det er sgu altid hyggeligt.
Vi indser, at vi ikke når Papeete i dagslys. I stedet for at ligge og krydser frem og tilbage foran havnen hele natten, finder jeg en ankringsplads 20 mil fra havnen, som vi lige kan nå. Her ligger vi for natten og båden ligger helt stille. Perfekt.

En glad besætning

Svensk midsommerfest
Vi ankommer til Papeete fredag eftermiddag og det er sjovt nok midsommeraften, hvilket Bjorn (svenskeren) havde glemt alt om. Heldigvis ligger der både svenske Waskavi (hvad skal vi, red.) og norske Nighthawk, fyldt med unge mennesker, i havnen. Så der er planlagt kæmpe sammenskudsgilde midt på flydebroen.
Her opdager jeg - til min skræk - at vi alle har langt hår og masser af skæg. Det er åbenbart standard-looket for langturssejlere.
Inden festen får vi alle kontakt med internettet og det nye besætningsmedlem, Dag (Andreas' broder), kommer ombord. Så er vi 7 ombord og det er jo et magisk tal for fest og ballade. Der bliver lidt af hvert.
Lad os bare nævne en smule. Andre vælger ikke at sove, hvorfor der bliver lavet Mac Attack (og ja, der ligger selvfølgelig en 24/7 MacDonalds på Tahiti) og købt cheeseburgers, som de så kan sidde på broen og kaste på folk, når de vågner. Nogle vælger at tage på disko, falde i søvn og provokere en gruppe fremmedlegionærer, hvorfor man er tæt på at få bank.
Dagen derpå står der selvfølgelig stadig rom, cola og juice på broen. Men det har nu stået i solen i så mange timer, at det temperaturmæssigt minder mest om te.
Man klager dog ikke, når man er på Tahiti.
Således kom det hele til at minde mere eller mindre om Roskilde.

Nogen får sig en lokal overraskelse

Tilbage til civilisationen
Dagene i Papeete går meget med at bruge tid på internettet; der skal skypes hjem, tjekkes bank, læses nyheder, uploades billeder og opdateres BLOG.
Selvfølgelig handler dagene også om mad. Man kan sige mange ting om franskmænd og franske øer, men mad; det har de sgu. Så der bliver snacket oste, pølser, patéer, øl, vin, drinks, grøntsager, frugt og Camilla og jeg finder sgu også rugbrød (selvfølgelig ved siden af alle de biodynamiske produkter).
Således fejrer vi også Dags ankomst og Marias næstsidste aften med et kæmpe ostebord. Der er 11 forskellige oste, 3 typer brød, rød og gul peberfrugt, grønne og sorte oliven, og selvfølgelig rødvin. Sådan går det, når man sender mig på indkøb.
Waskawi og Nighthawk er ikke sådan at komme af med, når man først har mødt dem. Så de sidder selvfølgelig på båden, når vi kommer tilbage med ostene og ender selvfølgelig også med at deltage i vores bourgeoisiske overflådsbord.

Konopizza
Internet er dyrt i Fransk Polynesien. Så når man finder en café med gratis internet, så handler det om at udnytte det - specielt, når det også er hurtigt internet. Derfor bruger vi alle ganske meget tid på café Comptoir del pasta, en café med diskolys, konopizza og konstant musik. De har dog Lavazza-kaffe og de slukker ikke internettet uden for åbningstid; så man kan godt lave det lusede sejlertrick, med at sidde på gaden foran en lukket cafe.

Konopizza

Miss Tahiti
Efter vi har været på Tahiti en lille uge, starter deres måneds lange (kultur)festival, Heiva. Det betyder, at man bliver vækket med rokonkurrence lige uden for båden. Men endnu vigtigere; der er Miss Tahiti.
Karoline og Camilla er blevet inviteret af en lokal, mens Bjorn og jeg tager chancen og bare går hen til indgangen. Ha, der er stadig frie billetter. I den snegl-langsomme kø, kigger jeg ned af mig selv - og konstaterer, at jeg er under-dressed, på trods af, jeg har taget sko på.

Miss Tahiti-konkurrence

Ikke desto mindre, så kommer vi ind til skønhedskonkurrencen - og hvilket et syn. Der er absolut ikke sparet på smukke kvinder her, selv dem der viser os til vores pladser er utroligt smukke.
Showet starter og der er både gang i opvisning af de 10 konkurrenter, reklamer på storskærm, traditionelt danseshow med røvrystning og så pause. I pausen indser vi, at dette er årets aften for alle små prinsessepiger, ladyboys og smukke kvinder. Efter pausen er der bikinikonkurrence og senere hen skal de, så klicheagtigt, som det overhovedet kan blive, svare på hvordan de vil redde verden...
Til sidst ender den lokale favorit, nr. 5, med at vinde - og så er der jubel og skrig.

Miss Tahiti-konkurrence

Moorea
Dagen derpå tager Camilla, Karoline, Bjorn og jeg til Moorea. En lille ø 25 km. fra Papeete. (Andreas og Dag er taget på telttur.)
På Moorea, som udtales Mo-o-re-a. Ja, alle bogstaver udtales. Tahitis lufthavn ligger i byen Faaa, altså F-a-a-a.
Vi ligger os i Opunohu Bay (hvor Kaptajn Cook også lagde til i sin tid). Her ligger Waskavi allerede - og vi vælger derfor at lægge os ved siden af dem. Bum. Så var vi samlet igen.

Hobiecat i lagunen - Moorea

Grillfest på svensk - første forsøg
Der bliver inviteret på grillfest på stranden. Juhu - det har jeg ventet på, siden jeg kom ombord. Waskavi har dog intet at grille, så vi går en tur, men alle butikker er lukkede. Dog har Hilton åbent, så der ender vi i baren, hvor den ene øl tager den anden - og vupti, så var der happy hour på romdrinks. Så tog den ene den anden, igen.
Så ingen grill på stranden i dag.
Vi prøver til gengæld at fiske. Ludde, fra Waskavi, får et stykke brød til at lave en lille bolle af, som vi kan smide på snøren. Men jeg er ganske sulten, hvorfor resten af brødskiven ender dybt i min mave. Så var der ikke flere brødboller - ups.

Solnedgang på Hilton - Moorea

Paradisdykning
Dagen efter vælger Camilla og jeg at hive dykkerudstyret frem og planlægger 2 dyk. Det hele klargøres og så pakkes jollen ellers med 2 tanke, madpakker, masser af vand, et anker med en super tung kæde og selvfølgelig dykkerflag på åre. Så var vi klar.
Første dyk byder på en wall med en moræne og fisk i masser af farver. Andet dyk byder på en kæmpe skildpadde, der kæmper med at æde af en stor koral efterfulgt af 2 spotted eagle rays (rokker ), hvor den ene svømmer direkte mod mig - med ''crazy eyes''.

Grillfest på svensk - andet forsøg
Waskavi har taget revanche og har købt ind til burgere - big time. De skal selvfølgelig grilles med kokosnødder som kul. Vi har lavet salater. Og så var der ellers noget af et festmåltid for Seaventure og Waskavi.
Det hele blev kun mere autentisk af, at en af de lokale bumser kommer og babler løs på fransk og polynesisk. På et tidspunkt tager han også en af vores gafler og siger: I gonna kill you.
Vi kommer af med ham, efter et godt stykke tid og en lang kamp...

Svensk hygge - Bjorn og Ludde

Mere hygge
Endnu en båd fra Papeete, nemlig Skimpy, med 4 danskere kommer ind på ankringen. Der bliver hurtigt arrangeret volleyballkamp og grillfest endnu engang. De er et par prisklasser over Waskavi og Seaventure, så de hiver en kæmpe gasgrill i land.

Destruktion af ankeridyl
Tirsdag vælger vi at fylde dykkerflaskerne. Vi hiver derfor kompressoren op på fordækket. Den larmer pænt meget, så man bruger høreværn. Samtidig hiver jeg gang i benzingeneratoren og begynder at arbejde med vinkelsliberen. Det bliver alt sammen for meget for de omkringliggende både. Først får vi et meget ondt blik. Der går dog ikke meget tid, før fx hele Skimpy hopper i deres jolle og sejler i land.

Ankring med krystalblåt vand og sejlerskole - Moorea

Blæsevejr og nødopkald (3. juli 2013)
Vi har planlagt at sejle hjem efter middag, fordi fronten skulle have passeret der. Det har den ikke og der er vindstød på ankringen, der ligger i læ af øen, på 20 m/s.
Vi vælger at sejle ud. Alt sures fast til det hårde vejr og jeg iklæder mig min redningsvest, for første gang på turen.
På vejen ud fra ankringen, kommer der en melding om en katamaran, der driver mod revet i nabolagunen. Der er en person ombord og han kan ikke sejle. Så Tahitis svar på Lyngby Radio (MRCC - Maritime Rescue Coordination Center) får kontakt med os, med en anden båd som mellemled. Så er vi på redningsmission.
De har mistet kontakten med båden og har ikke nogen position på den. Det hele ender heldigvis med, at nogle andre fra bugten kommer den til undsætning, inden vi ankommer. Så vi får lov til at sejle videre til Papeete.
Bølgerne er høje og vi banker igennem bølgerne for stålspiler - og alle bliver drivvåde.


Nu er vi tilbage i Papeete, Tahiti.
Og så er bloggen oppe til dato

PS Waskavi har defineret, hvornår noget er longsegla (langturssejler). Når ens 'hvide' t-shirt ikke er så hvid mere, men mere gul/rusten/hullet, så er den longsegla hvid. Og når elastikken er gået i boxershortsene, så er de ikke klar til udsmid, men longsegla. Man kan nemlig snildt bruge en plastikposeklemme, som boxershorts-holder.