Ølivet

Billeder fra Bora Bora
https://picasaweb.google.com/flyngse/BoraBora?authuser=0&authkey=Gv1sRgCICRhffdtOzoqQE&feat=directlink

Billeder fra Maupiti 2.0
https://picasaweb.google.com/flyngse/Maupiti20?authuser=0&authkey=Gv1sRgCMr7vIzmzoLj0wE&feat=directlink

Morgensol på Maupiti, med Bora Bora i baggrunden

Ølivet
Nå, hvad laver jeg så egentlig på en ø midt ude i Stillehavet med 2.000 indbyggere. Ja, jeg bor hos Tea og Marereva  (og deres 9-årige, forfærdelige datter Heiora), hvor jeg hjælper til med at drive deres pension (bed and breakfast). Dette gør også, jeg lærer noget mere om polynesisk kultur og får en bunke mere eller mindre brugbare færdigheder. Jeg kan fx nu flette en væg af palmeblade. Det er jo ganske brugbart, hvis jeg nogensinde strander på en øde ø. Problemet med metoden er blot, at bladene visner utroligt hurtigt, så mit fremtidige bambushus vil skulle renoveres hver uge. Til gengæld kan jeg dog overleve på kokosnødder, hvilket vist også er ganske praktisk, hvis jeg ender som en Robinson. Jeg har lært at kende forskel på de forskellige kokosnødder og kan åbne dem med en spidset pind og en sten. Så der er heller ingen kvaler på mad- og drikkesiden, hvis jeg haverer en fremtidig palmeø.

Kitesurf - tålmodighedens sport
Al tiden går dog ikke med at lege øbo - jeg skal jo også være 'surfer dude'. Det er dog ikke så nemt, som det lyder. Man skal have meget tålmodighed... Først skal man vente på, der er vind nok. Så er der for meget vind. Når man endelig er igang, er det de første mange dage (og stadig er) en vandresport. Man bliver hevet med vinden og bagefter skal man så gå mod vinden. Og sådan kan man ellers blive ved en del dage. Det er ganske simpelt et Sissyfosprojekt og det bliver ikke bedre af, at jeg ligner en blanding mellem en cirkussøløve og en kanonkonge. Man kan godt se, hvad man skal gøre, men når man først har fart på, er det sgu ikke altid lige nemt at gøre det korrekte. Ikke desto mindre, kan jeg nu komme op og stå, i flere hundrede meter ad gangen. Så er der blot lang vej tilbage (mod vinden), når man klumpedumper - pladask - vælter i havet igen.

Kitesurf - Maupiti

Man kan ikke gøre for, at man har charme
Alt er gratis. Jeg må stort set ikke betale for noget som helst. Jeg har bungalow, får mad og drikke, får lov til at låne kiteudstyr og har personlig kitetræner. Så det er sgu pænt lågsus.
Jeg prøver at få lov til at betale for nogle øl, på et tidspunkt. Det går også lige, hvorefter jeg får skæld ud. "Why did you pay for the beers? I pay for the beers!", sagde Tea. Nå, nå, det er sgu ikke så let at bruge penge her.

De 3 s'er - Charme selvtillid og lækkert hår
Der kommer en del forskellige turister her. En gruppe af dem var en fransk familie fra Tahiti. Moderen virkede som om jeg var Carl-Mar Møller og faderen som om jeg var Cassanova. Så de var pænt afvisende i alle henseender i starten, da jeg åbenbart var verdens dårligste indflydelse på deres "voksne" børn. Men i løbet af de 10 dage, de var her, fik jeg lov til at låne deres kiteudstyr og det endte også med, at jeg fik et stående tilbud om et sted at bo på Tahiti.

På blækspruttejagt med kastespyd
Når vinden lægger sig, kan man gå på revet. Så skal vi fandme ud og finde nogle blæksprutter, som vi kan penetrere med kastespyddet. Det går dog ikke så godt, så vi ender med blot at samle snegle. Ha, men så skal jeg fandme også være en mand. Sneglene skal smadres med en sten - og så går den indre hulemand ellers igang. Sneglehusene er dog noget hårdere, end jeg havde regnet med, så flere gange er det stenen og ikke skallen, der går i stykker først.
Jeg må dog indrømme, at det ikke bliver dette, jeg kommer til at leve af på min fremtidige ø. De smager nemlig ikke så godt - mest af alt som et viskelæder. Omvendt er det ganske cool, når man bliver forstyrret i sin sneglejagt af en brummen. Hov, så var der lige en hval, der nøs, 20 meter fra en.

Blind Lucky Luke på fisketur
Dagen efter tager vi på fisketur. Så er det den hvide dreng og 2 polynesiske damer. Det er fandme feje odds. Det er bare med en line og et stykke fisk på krogen. Vores første sted sætter ankeret sig selvfølgelig fast - ankeret under en sten og linen viklet ind i en anden koral. Så i med den hvide dreng og ned og svømme, rive og flå. Og så kom vi løs. Samtidig mister jeg også begge mine kontaktlinser. Så nu har vi en muldvarp ombord, der skal lege Lucy Luke med en fiskesnøre. Det skal nok gå godt.
Der går skam heller ikke lang tid, før jeg har formået at kaste linen over hovedet på os alle, så krogen lander på soltaget. En af damerne formår heldigvis også at få snoet linen omkring sin egen fod. Så det er simpelthen dupont og dupont på tur med Marereva.
Selvfølgelig er jeg den eneste, der ikke fanger nogen fisk, men kun mister en masse kroge. Så blev der grinet af den hvide dreng igen.

Pisse polynesisk
Når polynesiske mænd skal lade vandet, sker det simpelthen ved at man bare hiver et af benene på sine shorts op. Man skal dog passe på, man ikke rammer sine fødder; hvilket Bjorn fandt ud af, på den hårde måde.
Det er ikke en tradition, jeg vil tage til mig. Dog er den ganske smart, når man har trapez på, fordi man kitesurfer.

Mig, der laver ipo, kokosbrød

Pension Marau
Jeg bor på en af sideøerne (en atol). Det vil sige: alt vand pumpes op af jorden, mens alt drikkevand hentes på hovedøen; alt strøm kommer fra solpaneler; internettet skal jeg sejle til hovedøen, får at komme på; og alt mad købes på hovedøen. Det eneste vi har overflod af, er kokosnødder, krabber, sand og ro.
Beboerne på Maupiti er ganske hjælpsomme. Der er ikke den store konkurrencementalitet mellem de forskellige pensions. Det betyder også, da vi skulle have et italiensk par fra et andet pension, ringer de og siger, at de er klar til at blive hentet kl. 9 om morgenen. En halv time efter, ringer de igen. De glemte lige at sige, at italienerne var meget højlydte. De havde sex hele natten, så ingen andre i huset kunne sove. Nå, nå, men her får de jo deres egen bungalow. Så tillykke til italienerne.

Ædegilde
Hver aften er der 3-retters menu, hvor der i hvert fald er en ret med rå tun og en med tilberedt tun. Så der frådes en del tun. Desværre er der ikke så mange grøntsager. De lokale dyrker for lidt grøntsager og for meget marijuana. Sådan påvirker markedskræfterne lokalsamfundet ganske negativt.

Sådan fikses breadfruit, uru
Først i ildeb og derefter skallen af. Så er der brød.

Miljøragnarok
Alle øer i Stillehavet brænder alt deres skrald (og/eller graver det ned), dvs. alt plastik osv., da de ikke kan sælge det videre til de store øer. Jeg mister sgu lidt troen på, at verden kan reddes fra forueningsragnarok, når de øer, der vil blive ramt hårdest, ikke forsøger at undgå det i højere grad. Alle deres motorer er derudover 2-takts i stedet for 4-takts, som vist allerede er blevet det eneste lovlige i EU. Men det hjælper jo ikke særligt meget, når en 15 hp 2-takts koster 1.000 USD på Borneo.

Danmark i kikkerten
Flybilletten er købt, så efter en 48 timers rejse gennem diverse mere eller mindre eksotiske lufthavne, lander jeg i København fredag d. 23. august kl. eftermiddag. Den første lufthavn har ingen elektricitet, så alt foregår med papir og blyant. Den næste skulle efter sigende have en Restaurant Den Gyldne Måge.
Anyways... Så savner jeg sgu Danmark og Kbh. Og som Morten fra Nighthawk så fint sagde, så er det heller ikke sundt at gøre det her for længe... Jeg kæmper med mig selv, hver gang jeg tager tøj på, for det lugter jo ikke så meget og det er jo ikke så beskidt og der er jo ikke så mange huller i det. Men når man har syet sine bukser så mange gange, at man ikke længere kan huske, hvor mange gange man har syet dem; og der er så mange huller i ens t-shirt, at man har givet op overhovedet at forsøge at sy den; og der er så mange huller i ens underbukser at det egentlig ikke rigtig er underbukser mere og elastikken er så løs, at man skal have bukser på, for at holde dem oppe; så er der nok ingen grund til at betale overvægt for at få tøjet (hvis det stadig kan kaldes det) med hjem.


PS Sagde nej til fødselsdagsfest med Nighthawk og Blue Marble, fordi jeg ville være klar til at surfe. Det må vist i sig selv sige, hvor dedikeret jeg er!